VægtStænger

Vægtstangen er det perfekte træningsredskab for enhver, der træner fitness eller styrketræning. Er du ny i hjemmetræningen eller i træningscenteret, så vil du hurtigt opdage at der findes et hav af forskellige stænger du kan vælge mellem.

preload spinner

 Vægtstænger


Alttiltræning.dk forhandler alle de vægtstænger du kender, lige stænger, curl stænger, OL-stænger, pump-, Z-bars - og Trap bars - samt stænger til Body Pump m.v.

Vægtstangen er det perfekte træningsredskab for enhver, der træner fitness eller styrketræning. Er du ny i hjemmetræningen eller i træningscenteret, så vil du hurtigt opdage at der findes et hav af forskellige stænger du kan vælge mellem.

Hver vægtstang er lavet til helt specifikke øvelser, for at optimere træningen og forebygge skader. Udover form, størrelse og vægt, så kan vægtstangen have forskellig konstruktion som gør den velegnet til noget og mindre god til andet. 

De forskellige typer vægtstænger

Vægtstængerne er oftest fremstillet af enten børstet stål eller fjederstål.

Standard vægtstæng

Den regulære vægtstang, som de fleste kender. Den bruges stort set over alt hvor man træner med løse vægte. Og det er den type stang du oftest støder på i fitnesscentre.

Vægtstæng findes i forskellige varianter for at opnå et bedre greb. De er alle riflet, men vægtstænger specielt til squats er også riflet på midten, for ikke at glide af nakken.

Standardvægtstangen er bedst til klassiske discipliner som bænkpres, squat, dødløft. Typisk kan en stang belastes med 300-600 kg afhængigt af kvaliteten. De bedste stænger har en grov rifling så man får et godt greb. 

Stangen kan variere i tykkelse, rifling og fjedring. De fås desuden i forskellig længde og vægt. Oftest ser støder du på stænger der vejer 10, 15 og 20 kilo.

Således er vægtstangen til squat ofte tykkere i diameter. Stangen til dødløft har større fjedring og gerne en meget grov rifling. Stangen til bænkpres har ikke fjedring overhovedet.

Olympisk, stænger på OL godkendte mål

Den olympiske stang er lavet specielt til olympisk vægtløftning. Denne stang ser du ofte i crossfitcentre. Den er designet til at forebygge skader. Derfor har den olympiske stang større fjedring. Den er mere fleksibel. Vær opmærksom på at olympiske stænger ikke kan tåle drop fra hovedet.

Vægten ligger typisk på 15 eller 20 kilo. Populært kaldes de også for en dame- og herrestang.

Den olympiske stang vil kunne rotere i ærmerne (den tykke del for enden).

Fast vægtstang

Fås i flere varianter og vægt. Forskellen på fast vægtstang og stænger med ærmer er at man ikke kan justere vægten med skiver. Stangen har en fast vægt. Du kan købe faste vægte med spring på 2-5 kilo.

Bodypump vægtstang

En meget let vægtstang. Den fås typisk sammen i et vægtstangssæt med skiver til regulering af vægt. Diameteren på stangen er 30 mm, hvor en standard OL stang er på 50 mm. Det betyder at du skal være opmærksom på hulstørrelsen når du køber skiver.

Hex bar/Trap bar

Har du prøvet at stå inde i selve vægtstangen når du løfter? Med den sekskantede vægtstang står du inden i vægtstangen og du er dermed omkranset af selve stangen.

Hex baren bruges blandt andet til dødløft, row og farmers walk. Den store forskel på trap bar og en standard vægtstang, er at vægten ligger på siden af kroppen i stedet for foran. Det giver bedre balance og mindre belastning af ryggen, fordi vægten ikke skal forbi knæene. Vægten ligger ikke foran kroppen som ved en almindelig lige stang, men ved siden af.

Trap bar er også suveræn til pres over hovedet, fordi du ikke behøver at være bange for at stangen rammer næse eller hage på vejen op.

Safety squat bar

Stang med nakkestøtte til squats. Stangen er bygget til at aflaste skuldrene, så du kan træne squats selvom du har lette skader i overkroppen.

Safety squat bar har desuden håndtag at holde i på selve nakkestøtten. Det giver yderligere aflastning af skulder.

Swiss bar

En særlig vægtstang der tilbyder flere forskellige greb. Ved hjælp af forskellige grebsteknikker, kan du selektivt fokusere på forskellige muskelgrupper. Den er også ideel til folk med skulderproblemer, da der kan benyttes et neutralt greb der aflaster skulderen. Den er velegnet til dig, der er udfordret med smidigheden i skuldrene.

Curl bar

En speciel vægtstang til træning af overarme. Også kaldet en curl stang. Vægtstangen giver mulighed for et utal af øvelser for overarmene på grund af de mange muligheder for greb. Et rigtigt greb kan forhindre overbelastning af håndled.

Curl bar er for dig der vil træne effektivt og fokuseret på biceps og triceps, uden at overbelaste håndledet.

Specielle vægtstænger

Udover de ovenstående stænger, findes også et udvalg af meget specialiserede stænger. Dem kan du læse mere om herunder. De vil som udgangspunkt ikke indgå i vores sortiment, men vi kan sagtesn skaffe dem til dig. selvfølgelig til en skarp pris.

Log bar: Træstammen, ofte set der hvor stærkmands atleterne færdes. God ved særligt tunge løft.
Deadlift bar: Dødløft expertens valg, en tyndere stang udelukkende til dødløft.
Powerlifting bar: Styrkeløft stangen til de helt tunge løft Stabil og stærk vægtstang, der kan bære ekstra meget vægt.
Farmers walk håndtag:  Korte stænger med håndtag, så du nemt kan justere vægten med skiver. På med skiverne og så afsted.

Valget er dit, ud fra det behov du har til en ny vægtstang.