Agility

Agility

Agility, agilitet, i træning? SAQ? Speed, agility, quickness.
Nøgleord i invasive idrætter og funktionel træning.

I boldspil, hvor man skal “invadere” modstandernes målområde, fx håndbold, fodbold, basketball, rugby og lignende, gælder det ikke kun om at være hurtig, men også om at kunne vurdere situationen og lynhurtigt skifte retning, når nødvendigt.

Speed: Evnen til at flytte kroppen i en retning hurtigst muligt.
Agility: Evnen til at accellerere, deccellerere, stabilisere, og skifte retning hurtigt.
Quickness: Evnen til at reagere og skifte kropsstilling med max. hastighed (RFD).
NASM

I en del agilitytræning, fx stige øvelser, og agility testning, fx T-test (hvor man løber i et T-mønster), omfatter hurtighed, fodarbejde og eventuelt retningsskift, men rigtig agilitytræning involverer reaktionsevne i uforudsigelige miljøer.

Agility er ikke bare relevant i idræt. Det har værdi i hverdagssituationer, hvor man bevæger sig blandt andre mennesker, selvom hastigheden måske ikke er så høj som i sport.

Træning af et eller flere agility elementer kan skabe variation og øget motivation i funktionel fitness træning og give bedre træningsresultater. Øvelserne skal naturligvis tilpasses til helbred og form, så effekten bliver positiv og ikke negativ (frustration eller skader).

Agility sport funktionel fitness Marina Aagaard blog
Hvad er agility?
Efterhånden et modeord, der er blevet brugt om alt, hvor man skal flytte fødderne hurtigt og skifte retning. Imidlertid træner og tester disse de øvelser ikke agility, men rettere ‘ændring af retningshastighed’.

Den måske bedste aktuelle definition er foreslået af Sheppard og Young:

Agility definition

Agility er en hurtig bevægelse af hele kroppen
med ændring af hastighed eller retning
som respons på en stimulus.

Et nøglekoncept er “stimulus”. Et reaktivt element, der er opbygget af mange kognitive funktioner:

Visuel behandling
Timing
Reaktionstid
Opfattelse
Forventning
Fraværet af kognitive funktioner i traditionelle agility-tests (f.eks. T-test), betyder, at de faktisk blot er “ændring af retningshastighed”-testning (change of direction, COD). En pludselig bevægelse i sport er en agility bevægelse, da det kræver en reaktiv beslutning ud fra en angriber eller et udefrakommende objekt. Når man løber gennem en stige eller keglebane, mangler den reaktive komponent; det handler om hastighed og retningsskift.

Foruden kognitive komponenter, er agility også baseret på ‘fysisk’ og ‘teknisk’ kvalitet. Disse kvaliteter, kognitive, fysiske og tekniske, udgør tilsammen agility. De uforudsigelige elementer i agility, betyder, at det er en kompleks, åben motorisk færdighed.

Hvorfor er agility vigtig?
Til daglig er hastigheden, hvormed man skal navigere og “undvige”, normalt lav, men ved uheld eller farlige situationer skal man kunne flytte sig hurtigt. Agilitytræning giver derfor mening selv for motionister, unge såvel som ældre.

I sport er hurtig reaktion og handling særlig vigtigt i invasive sportsgrene som fodbold, håndbold, rugby, hockey og amerikansk fodbold, hvor hvert hold har som mål at “invadere” modstandernes målområde i et forsøg på at score point. I de nævnte sportsgrene forsøger man også at vinde bolden ved at tackle modstanden eller fremtvinge fejl. Angriberne skal undgå tacklinger, fastholde bolden og skabe scoringsmuligheder, mens forsvarerne skal forudse og reagere på angribernes bevægelser.

Det kræver brug af de kognitive funktioner. Atleter på højere niveau klarer sig bedre i agilitytests end atleter på lavere niveau, hvilket viser, at forbedring af den kapacitet, er væsentlig, hvis man ønsker at avancere og konkurrere på et højere niveau i invasive sportsgrene.

Agilitytestning
Da nyere forskning har vist, at agility indeholder en kognitiv komponent, kan de traditionelle tests ikke bruges til agility-testning. Den type tests fx T-test, pro-agility-test og Illinois-test, kan dog stadig bruges til andre formål.

Derfor bør man bruge nye tests, der netop måler agility (inklusive reaktion). Den type tests findes inden for sport, hvor man bruger bl.a. lys- og lydsignaler, eller en Y-opstilling og en skærm med videoklip med bevægelser (reactive agility test), som den testede sportsudøver skal reagere på. Disse tests er dog ikke helt sports-specifikke og kan kun teste elementer af præstationen. Forskerne anbefaler mere forskning og udvikling.

Agilitytræning
Søger man på emnet, dukker der næsten altid de traditionelle øvelser op:

1. Hastighedsskift, acceleration og decceleration, op i fart-ned i fart.

2. Retningsskift, bevægelser med koordination og tempo, løb i skarpe vinkler.

3. Kropsfinter, undvigemanøvrer med eller uden ‘modstandere’.

Kun den sidste er ‘rigtig’ agility træning.

Øvelser til træning af fodarbejde og retning-hastighed:

Ladder training, stige øvelser: Man løber i og omkring ‘stige’.

Dot drills: Man flytter fødder i mønstre på prikker eller felter.

Agilityøvelser:

Makker øvelser med overraskelseselement, angreb/undvigemanøvre.

Øvelser med start og reaktion på et lys- eller lydsignal.

Træning efter model evt. videooptagelse.

Ovenstående er forfattet og udgivet af : Marina Aagaard, MFT